Jubilæum
Uddrag fra Katrine Skov’s tale ved Borgernes hus 25 års jubilæum
Det som kendetegner Borgernes hus i dag er fortsat at det summer af liv. De mange grupper der er i huset i dag, kan alle træffes henholdsvis her på 1. sal, men også ovenpå i den lille sal. Få en snak med: Bridge, Kristent fællesskab, Natur-Balance-Huset, PC- Workshop, Seniortræf, Aktiv 94, Syng og spil sammen, PC- Onsdag, Litteratur, Kvindegrup- pen, Kunstmaler, Venskabsforeningen, Strikke-cafeen og Frimærke- gruppen. Blot et lille udsnit af de mange spændende aktiviteter, du kan møde her til jubilæet.
Programmet i dag byder desuden på Telefonfabrikkens egen ”Jazzfrit- ter”, der gæsteoptræder i Borgernes hus for 2. gang. Jazzfritteren består af ældre jazzmusikere, der forstår at spille både høreværdig og underholdende jazz. Gladsaxe Pigegarde har lige budt os velkommen ned i smøgen med et par herlige numre og harmonikaspilleren Slobodan Mandaric, der for øvrigt arbejder i Borgernes hus, m. fl. af grupperne, sørger for de for musikalske indslag dagen igennem.
Overalt i huset er der ophængt fotos og plakater fra husets gamle arkiv. Levende billeder vises på skærmen i indgan- gen og på 2. sal, hvor man kan opleve posthuset flytning og forskellige aktiviteter, der har været gennemført i huset.
Borgernes Hus lever i bedste velgående og det er mit håb at så mange som muligt vil benytte sig af lejligheden til at blive en del af disse mange fællesskaber eller skabe nogle nye.
Tillykke med de 25 år og held og lykke med de næste 25 !
- Dato: Lørdag, 05 november 2011
- Fra: 10:00
- Til: 14:00
