Jørn Hjorting

Foredrag "Det må jeg nok sige" V/ Jørn Hjorting, 30. januar 2011.

Millioner af danskere har i tidens løb stillet ind på Jørn Hjortings radio- og TV-programmer. Tusindvis har over telefonen delt sorger og glæder med ham og hans publikum. I sit underholdende foredrag ”Det må jeg nok sige” deler Jørn Hjorting ud af sine mange og farverige anekdoter fra sine mere end 50 år med radio og TV. Tonen er som altid venlig, humoristisk og hjertelig. Den lange radiokarriere indledtes i begyndelsen af 60'erne med ungdomsprogrammer som "Teenagerhjørnet" og "Ti vi ka' li'". I 1968 kom så det program til verden, som skulle vise sig at være det mest langtidsholdbare i danske radiohistorie: "De ringer - vi spiller”, et program, der, ligesom en anden Hjorting-succes fra dengang: "Dansktoppen", blev hadet af nogle få, men elsket af de fleste - ikke mindst af de kvindelige lyttere, som uge efter uge ringede ind for at få en passiar med Hjorting, der er blevet kaldt "Damernes ven", "Enhver svigermors drøm om en svigersøn" og "Mr. Radio". Pris kr.: 25,- for denne eftermiddag Billetter i forkøb Borgernes Hus Søborg Hovedgade 79, 2860 Søborg tlf.:39575834
  • Dato: Søndag, 30 januar 2011
  • Fra: kl 13:00
  • Til: ca. kl 16:00
  • Pris : 25 Kr.